
Efter et langt tilløb kommer et flot spring, lyder en talemåde – der passer godt på Werner Ziegler i Aalborg. Som ung blev han således indviet som soldat i korpset, og i søndags blev hans optaget som civilt medlem.
Han glemte således aldrig sin gode ungdomstid i korpset, og vidnede under søndagens gudstjeneste om, at Frelsens Hær altid har været i hans tanker, ligesom han altid har bedt for menigheden.
Sidste år blev han selv en del af bønnesvaret, idet han igen begyndte at komme til arrangementer i korpset.
Optagelsen blev forestået af korpsets leder, major Kurt Pedersen, der sammen med forsamlingen glæder sig over vækst i den nordjyske hovedby.
På billedet herunder ses Werner Ziegler (markeret) i en yngre udgave fra slutningen af 1950’erne.


