Frelsens Hær har officielt arbejdet i Bulgarien siden den 9. marts 2021, men en formel fejring af arbejdet fandt tillige sted den 21. oktober i år med deltagelse af blandt andre Frelsens Hærs internationale sekretærer for Europa, kommandørerne Johnny og Eva Kleman samt tidligere chefsekretær for Frelsens Hær i Østeuropa, oberst Jostein Nielsen.
Festlighederne gengives i rapporten herunder:
Lørdag den 21. oktober gryede lyst og varmt i den bulgarske hovedstad, Sofia, hvilket afspejlede den opløftede stemning ved den officielle lancering af Frelsens Hærs arbejde i regionen, som er en del af Frelsens Hærs Østeuropa Territorium. Mange mennesker tog del i fællesskabet og fejringen, der blev indledt med et møde om eftermiddagen.
Seksten unge dansere (og en miniudgave af en fireårig supermand), iført gule Frelsens Hærs t-shirts og brede smil, åbnede begivenheden med en medrivende dans og opfordrede forsamlingen til at klappe med på de livlige rytmer.
Den regionale leder for Frelsens Hærs familiearbejde i Bulgarien, kaptajn Inna Lebedeva bød velkommen til den historiske begivenhed med ordene: ”Dette er Guds fest, fordi det er begyndelsen på noget, Gud gør. Senere i livet vil du huske tilbage på, at du deltog i åbningen af Frelsens Hær i Bulgarien.”
Hun bød særligt de internationale gæster velkommen til Bulgarien, inden en frivillig underviser i musik, Semion Vladimirov, indledte gudstjenesten med bøn og guitarakkompagnement til fællessangen: ’O, Store Gud’.
’Nu er vi her, priset være Gud’
Ni unge klædt i turkisfarvet outfit ledte an i lovsangen, ‘Stars will Fade’, inden oberst Jostein Nielsen fra Frelsens Hær i Norge delte sit vidnesbyrd om, hvordan visionen om Frelsens Hær i Bulgarien blev til virkelighed. Han sagde blandt andet:
“For otte år siden var jeg på ungdomslejr i Norge sammen med min kone. En nat havde jeg en drøm. Jeg vidste ikke så meget om Bulgarien, men jeg forstod, at Gud talte til en ’gammel mand’, for der står jo i Bibelen, at gamle mænd skal drømme drømme.”
”Tre måneder senere blev jeg ringet op og inviteret til at være med til at udvide Frelsens Hærs arbejde i Østeuropa. Jeg mødte også en gruppe fra Evangelisk Alliance, der sagde: ’Vi har brug for, at Frelsens Hær kommer, ikke alene som en organisation, der udfører socialt arbejde, men som en kirke’. Og nu er vi her, priset være Gud”
Samarbejde for Guds rige
Territorialleder for Frelsens Hær i Østeuropa, oberst Kelvin Pethybridge indtog platformen sammen med en række aktører, der har arbejdet tæt sammen med Frelsens Hær og tildelte hver af dem et anerkendelsesbevis som påskønnelse for den rolle, de har spillet for at gøre drømmen til virkelighed.
Han sagde blandt andet:
“Vi er taknemmelige for den støtte, vi har modtaget, siden vi kom til Bulgarien, og vi er overbeviste om, at Gud har en plan for sit folk og sit rige. Vi er meget taknemmelige for jeres hjælp med at etablere Frelsens Hær her i Bulgarien. Vi værdsætter alt, hvad I har gjort, idet vi tror på, at vi i samarbejde kan være med til at bygge Guds rige her på dette sted. Disse certifikater er et tegn på vores påskønnelse.”
Oberst Pethybridge overrakte ligeledes et certifikat til Bulgariens regionsleder, kaptajn Eduard Lebedev, som en påmindelse om Frelsens Hærs mission og officielle fejring af Frelsens Hær i Bulgarien.
En af gæsterne, Philip Rashev, gengældte takken og opfordrede med nogle korte fortællinger Frelsens Hær til aldrig at gå på kompromis med, hvad den ser i Guds ord. ”Husk, at Frelsens Hær altid handler om andre mennesker. Vi ønsker at velsigne Frelsens Hær her i Bulgarien,” sagde han blandt andet.
Flere trossamfund bragte ligeledes hilsener, ligesom en gruppe fra hovedstadens kirker overrakte et maleri, der skildrer Jesus som en løve, til kaptajnerne Eduard Lebedev og Inna Lebedeva som en tak og anerkendelse af deres næstekærlige tjeneste.
En verdensvid familie af salvationister
Sammen med hilsner og bønner stod kommandørerne Johnny og Eva Kleman for den officielle overrækkelse af Frelsens Hærs fane til regionslederne.
Først hilste Johnny Kleman dem med ordene:
“Frelsens Hær er i 35 lande i Europa. Som ledere for Frelsens Hær i Europa er vi her for at overrække jer Frelsens Hærs flag. Solen går aldrig ned over Frelsens Hærs flag, hvis farver repræsenterer grundlaget for alt, hvad vi tror på. Den røde repræsenterer Guds Søns blod. Den er omgivet af Guds hellighed, repræsenteret af den blå farve. Den gule stjerne i midten er pinsens ild, Helligånden, som modtages af os alle. Dette er grundlaget for, at vi arbejder i Bulgarien i dag.”
I forlængelse af dette overbragte kommandørerne også en hilsen fra general Lyndon Buckingham, der lød således:
“Kommandør Bronwyn og jeg hilser jer ved denne særlige anledning, hvor vi desværre ikke har mulighed for at være fysisk til stede. Der er allerede gjort et stort arbejde for, at vi kan få de juridiske og lovmæssige forhold på plads. Intet vi gør for Gud, er forgæves. Stå fast og lad intet rokke jer. Tak for jeres tro, bønner og udholdenhed…”
”Der er stadig mennesker, som behøver at høre Jesu Kristi ord. Der er stadig konkrete behov, der må mødes. Vi har tillid til fremtiden, fordi vi har tillid til Gud. Vi stoler på Gud i fremtiden på grund af Guds trofasthed mod os i fortiden. Jeg tilskynder jer til at have et fast fundament i Jesus Kristus.”
“Vær forvisset om, at I indgår i en verdensomspændende familie af salvationister, hvor blod- og ildflaget vajer. Jeres brødre og søstre i Kristus beder for og med jer. Må Gud rigt velsigne jer.”
Bøn for alle, der kalder Frelsens Hær sit ’hjem’
Kommandør Eva Kleman, der er europæisk zonesekretær for kvindearbejdet, indbød forsamlingen til at være med i bøn for officerer, soldater, ledere og alle dem, der kalder Frelsens Hær sit ‘hjem’. Hun bad om, at mennesker måtte lære Gud at kende gennem Frelsens Hær:
”Fader Gud, vi beder om, at du må æres gennem disse mennesker liv. Vi er her, fordi du havde en plan, og vi overgiver os til dig og beder om din fortsatte ledelse i vor frelsers, Jesu Kristi, vidunderlige navn.”
Efter bønnen fulgte faneoverrækkelsen med følgende ord:
”Det er mit store privilegium officielt at overrække Frelsens Hærs flag til lederne i Bulgarien. Må Gud velsigne Frelsens Hærs tjeneste i Bulgarien, det østeuropæiske territorium og resten af verden.”
Herefter fulgte en video-hyldest til Frelsens Hærs arbejde i Bulgarien tilsat musik, hvor man blandt andet kunne genkende strofer af ’Hvilken ven vi har i Jesus’ og ’O, store Gud’. Iryna Tomachynska sang en festsang og opfordrede menigheden til at deltage, ligesom nogle af de yngste spontant sluttede sig til i en medrivende dans.
Frelsens Hær er her i Bulgarien – halleluja
I sin tale lykønskede oberst Pethybridge forsamlingen med Frelsens Hærs tilstedeværelse i Bulgarien.
”Jeg hørte om en plan, der sagde, at Frelsens Hær skulle etableres i Bulgarien, og her er vi. Jeg hilser jer her i eftermiddag. I, som er lydige mod Guds ord og denne vision, Gud har lagt på jeres hjerter.”
”Hvad kunne være grundlaget for Guds værk i Bulgarien? Peter siger, at frelsen ikke findes i nogen anden end Jesus. Han er grundlaget for alt, hvad vi gør. Derfor finder mennesker tro, håb og liv gennem Jesus Kristus. Vi vil møde menneskers basale behov, men også altid række dem Jesu Kristi evangelium. Frelsens Hær er her i Bulgarien – halleluja.”
”Hver gang vi syntes, det var for vanskeligt, banede Gud en vej. Gud har altid sørget for og sendt mennesker på vores vej for at hjælpe os med at virkeliggøre denne drøm. Som kristne må vi rejse os og forkynde Jesu Kristi evangelium, fordi vi tilbeder miraklernes Gud. Han kan gøre det, vi tror er umuligt, og det vil han fortsat gøre i Bulgarien.”
”Må Guds Ånd brænde i jer, så andre kommer til erkendelse af Guds kærlighed i deres liv. Vi må tale om det, vi har set og hørt. Må Gud velsigne sit folk i Bulgarien og være os nær. Må der brænde en ild i os, så vi formidler Jesu Kristi evangelium, og andre kommer til tro og finder håb i ham. Gud velsigne jer.”
Kaptajn Inna Lebedeva mindede alle om, at det vigtigste i vore liv er at byde Gud velkommen i vort hjerte. Sangen ‘A Drop of Innocent Blood’ blev sunget med indlevelse, ligesom børnene med et optrin og en koreograferet dans pegede på betydningen af Jesu dyrebare blod, inden markeringen blev rundet af med lysning af Guds velsignelse – over forsamlingen og den bulgarske region.