”Lad os blandt alt, som sker i juletiden, også forholde os til, hvem Jesus virkelig er,” lyder opfordringen fra Frelsens Hærs verdensleder, general Lyndon Buckingham i en video-juleandagt, der kan ses her.
Videoen kan ses nederst på siden, men budskabet bringes her i dansk oversættelse.
Juleandagten kan også læses i Frelsens Hærs juleblad ved at klikke her.
Generalens juleandagt 2023
Scenen forekom velkendt. Et bystrøg med festlig belysning og udsmykning, baggrundsmusik og et mylder af mennesker med opmærksomheden rettet mod de mange skønne juleattraktioner.
Lidt i udkanten anedes et hus i det dunkle. Her bestod juleudsmykningen blot af et beskedent krybbespil ved indgangen.
Kun de færreste ulejligede sig derhen, og de fleste anså det slet ikke som en del af juleudstillingen. Men netop der så man et visuelt glimt af julens stille hjerte. Ingen prangende pynt, men et stilfærdigt fokus på ham, der blev født for at blive vor frelser.
Jeg spekulerer nogle gange på, om vi mon lidt for let går glip af julens stille hjerte. Selv når vi vender os til Bibelens julefortællinger, kan vi måske risikere at overse det centrale budskab.
Evangeliernes forskellige julefokus
Hver af de fire evangelieforfattere skildrer julen på deres egen måde. Nogle vil måske mene, at det kun er hos Matthæus og Lukas, vi finder juleevangeliet. Men jeg vil gerne påpege, at hvert af evangelierne har sin egen betoning.
Markus, der muligvis er det ældste af evangelierne, har ingen fødsels- eller barndomsberetninger. I stedet er Markus’ ‘jul’ indlejret i de indledende ord: ”Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn”.
Altså en kundgørelse, hvor Jesus fremstilles som Guds søn helt fra begyndelsen. Det er den gode nyhed.
Johannes rummer heller ingen fødsels- eller barndomsberetninger, men understreger julens inderste kerne og oprindelse i Guds hjerte: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os… fuld af nåde og sandhed”.
Matthæus indleder med en lang navneliste fra Jesu stamtræ. Man kommer let til at springe denne passage over og gå glip af dens betydning.
På listen optræder fem kvinder, der ud-viste bemærkelsesværdig tro på trods af, at samtiden måske dømte dem hårdt: Tamar, der narrede sin svigerfar til graviditet; Rahab, en prostitueret, der hjalp de israelitiske spioner; Ruth, en ildeset fremmed; Batseba, en ægteskabsbryder og Maria, en ugift mor. Disse indgik alle i Jesu slægtshistorie.
Når Jesus senere identificerer sig med syndere, er det fordi, det så at sige ligger ‘i hans gener’. Jesus er forbundet med mennesker som os, der på trods af syndighed, skrøbelighed og menneskehed, udviser tro. Hertil omtaler Mattæus Jesus som Immanuel – Gud med os – i al vor menneskelighed.
Alt dette sker, før de traditionelle juleskikkelser, de vise mænd, gør deres entré for at finde ham, der er født til at være konge.
Lukas lader englene kundgøre, at Jesus er frelseren, Kristus Herren. Et budskab, der i øvrigt ikke forkyndes til den målgruppe, man kunne forvente, men til hyrderne, der ansås som religiøst udstødte på grund af arten af deres arbejde. Men netop til disse, som levede på kanten af samfundet, kommer Jesus som frelser.
På den måde betoner hvert af evangelierne forskellige aspekter ved julen.
Stem sind og tanke på Jesus
Man kan nemt blive så optaget af julens staffage, som vi har vænnet os til, men som ikke indgår i nogle af evangelierne.
Da kan man til tider godt savne julens stille hjerte som beskrevet i Bibelen.
Måske skulle vi denne jul rette blikket mod det, evangelierne faktisk fortæller os om Jesu komme. Som en, der kommer til dem, som er syndige og udstødte. Som en, der bliver konge. Som en, der er Immanuel – Gud med os. Som en, der bliver vor frelser. Som en, der er og altid har været.
Midt i alle de mange ting, der sker på denne tid af året, lad os da også stemme vort sind og tanke, åbne julens stille hjerte – og forholde os til, hvem Jesus virkelig er: Det evige Ord, der blev kød. Vor konge. Immanuel. Vor Frelser. Kristus Herren.
Med sangforfatteren kan vi sige:
O, kongebarn fra Betlehem, stig ned til os igen!
Vor synd tilgiv, hos os forbliv, vor store sjæleven!
Vi hører julens engle forkynde, alt er vel.
Tag os ved hånd, giv os din ånd,
du Guds Immanuel.
Gud velsigne dig i denne juletid og det nye år.
Lyndon Buckingham
General